Konference om folkemordet mod Ezidier i Shingal blev holdt i FN-Byen i København

127
Ezidi Kulturforening i Danmark, IOM Denmark (FN), Mission Øst og Centralrådet for Ezidiere i Tyskland (Zentralrat der Êzîden in Deutschland – ZÊD) holdt den 20/8-2024 en vellykket konference om folkemordet mod Ezidiere i Shingal.
Det fandt sted i FN-Byen i København med mad og drikke og med en virkelig pæn deltagelse. Omkring 240 mennesker deltog i konferencen, der varede fra kl. 17.00 til kl. 20.00. Der blev først vist en film om folkemordet, derefter var der en paneldiskussion om folkemordet og ezidiernes situation 10 år efter folkemordet og til sidst var der maleriudstilling om folkemordet, som de befriede Ezidi-piger og kvinder som led i Mission Østs arbejde i Shingal har malet, og som Mission Øst så efterfølgende har hentet til Danmark.
Den 3/8-2014 angreb terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) Shingal-området og begik et rent folkemord mod Ezidiere. Flere tusinde blev likvideret på stedet, mens tusinder, børn, piger og kvinder blev kidnappet. Flere tusinde blev brugt som sexslaver og solgt på slavemarkeder i Irak og Syrien. Deres eneste skyld var, at de var Ezidiere og ikke muslimer.
IS-terroristerne betragter Ezidiere som “vantro” og gav Ezidiere en mulighed, enten at konvertere til Islam eller også blive dræbt på stedet, og sådan gik det til for tusinder af Ezidi-mænd, da de nægtede at konvertere med tvang. Flere af dem blev direkte halshugget foran øjnene af deres børn og familier. En virkelig stor katastrofe.
Den den i dag er omkring 3.000 Êzidiere fortsat forsvundet sporløst, ligesom hundredtusinder af Ezidiere opholder sig i flygtningelejre i Kurdistan på 10. år og kan ikke vende tilbage til Shingal, da Shingal fortsat ligger i ruiner.
Hakema Taha, en de overlevende fra IS’ fangenskab, deltog i konferencen og fortalte om sine brutale oplevelser. IS dræbte 20 af hendes familiemedlemmer, heriblandt hendes far og brødre. Hun bor nu i Tyskland, er blevet godt modtaget, har fået behandling for sine traumer, har lært tysk og taget sig en uddannelse som plejeassistent, men de grusomme og barbariske oplevelser hun har været igennem forsvinder ikke helt, og selv om hun prøver at skjule det lidt og prøve at virke glad på overfladen, så er det tydeligt, at de er der endnu, og at de fortsat sidder som et dybt ar i hendes sjæl, som ikke er let at komme af med her og nu.
Hun har trods sine grusomme oplevelser kæmpet sig igennem en del ting, dels kæmpet med den grusomme fortid, og dels kæmpet med at etablere sig et nyt liv i et fremmed land, nemlig Tyskland, som har hjulpet hende og givet hende al de muligheder, hun nu havde brug for.
Hun er virkelig en tapper heltinde.
Takker IOM Denmark, Mission Øst og Centralrådet for Ezidiere i Tyskland for et rigtigt godt samarbejde. Et særligt stort tak til IOM Denmark for deres interesse for at sætte mere fokus på folkemordet og lægge lokale til en fantastisk konference. Ligeledes et kæmpe stort tak til Mission Øst for både det fantastiske samarbejde og for lån af malerierne fra Shingal, som vi har fået lov til at udstille i FN-Byen i anledning af konferencen og efter konferencen.
Ezidi Kulturforening i Danmark
Yilmaz Yildiz