Retfærdighed for mødre og børn, som er produkt af IS´s voldtægtsforbrydelser?

Peter Wiingaard
Retfærdighed for mødre og børn, som er produkt af IS´s voldtægtsforbrydelser?
SYNOPSIS: Jihadisternes børn tilhører ikke blot frivillige IS-kvinder i syriske flygtnigelejre. Det anslås, at omkring 100 ezidi-kvinder er blevet mødre som følge af bl.a. europæiske fremmedkrigeres systematiske voldtægter og overgreb. Ingen taler om at hjælpe disse reelle ofre for Islamisk Stat, selvom der potentielt findes børn med ret til europæisk/dansk statsborgerskab og selvom ezidi-mødrene befinder sig i en langt mere udsat postion end jihadi-mødrene.
BAGGRUND: Et politisk flertal har netop oprettet en taskforce, der skal undersøge, hvordan Danmark kan evakuere IS-krigeres børn med dansk statsborgerskab fra syriske flygtningelejre. Spørgsmålet rummer store dilemmaer. Kan børn hjembringes alene eller er vi også nødt til at modtage mødre, som har støttet IS med alt hvad det indebærer af forbrydelser?
Argumentet for hjemtagning handler både om børnenes miserable vilkår i lejrene samt en sikkerhedspolitisk vurdering af den langsitede risiko for radikalisering blandt jihadister i Syrien.
Men Danmark må ikke ende i en situation, hvor vi ensidigt prioriterer bødlerne, deres håndlangere og deres officielle familier over Islamisk Stats reelle ofre – de kvinder der blev gravide som følge af slaveri, serievoldtægter, gruppevoldtægter og seksuel tortur.
Europæiske jihadister har voldtaget tusindvis af ezidi-kvinder og gjort en del af dem gravide. Grundet sagens enorme følsomhed hersker en vis usikkerhed om de nøjagtige omstændigheder, men det ligger fast, at fremmedkrigere har fået børn med rundt regnet 100 ezidi-kvinder.
IS-krigere med dansk statsborgerskab kan derfor potentielt være fædre til ezidi-pigers børn. Puk Damsgaard har eksempelvis dokumenteret, at den danske fremmedkiger, Basil Hassan, holdt ezidi-piger som slaver. Mange overlevne piger og børn lever i dag under kummerlige forhold. De fortjener om nogen Danmarks hjælp.
Den nærværende danske diskussion har kun fokus på 25 specifikke børn fra al-Hol og al-Roj lejrene. Alle deres mødre har frivilligt tilsuttet sig Islamisk Stat. Nitten blandt børnene har uomtvisteligt dansk statsborgerskab. Der hersker en vis usikkerhed om de resternde seks. Eksempelvis fordi en far med dansk statsborgerskab er død mens moderen ikke har tilknytning til Danmark. Flere danske politikere, fx Rosa Lund, har tilkendegivet, at vi skal tage alle 25 børn hjem.
Men en hjemtagning af IS-krigernes ”officielle” børn uden tanke for dem, som blev undfanget i voldtægt, vil være en forfærdelig moralsk fejltagelse. Det vil sende et signal til verden om, at vi prioriterer de mennesker, som støttede og bidrog til opretholdelsen af Islamisk Stat, mens kvinderne, som blev udsat for tortur, seksuel sadisme og anden fornedrelse ikke betyder noget.
Løsningen er simpel. Vi skal tilbyde asyl til ezidi-kvinderne og deres børn. Danmark har lige nu en unik mulighed for at hjælpe mennesker, hvis tilværelse er ødelagt som følge af bl.a. danske fremmedkrigeres gerninger i islamismens navn. Tilbud om asyl til 100 ezidikvinder og deres børn slår ikke skår i det politiske flertals ønske om en stram udlændingepolitik. Tværtimod vil det sende et afgørende signal om, at vores sympati ligger hos ofrene frem for Islamisk Stat og deres overgrebsmænd.
Den taskforce, som skal undersøge, hvordan danske børn i syriske lejre kan hentes til Danmark, skal imidlertid ikke beskæftige sig med ezidi-kvinderne og deres børn. Derfor bør danske politikere finde sammen og diskutere en særskilt løsning for disse mennesker. Kun på den måde viser vi, at Danmark prioriterer Islamisk Stats ofre højere end deres forbrydere og sympatisører.