Håbet om et bedre liv i Europa endte med halshugning i Irak

Khaled Khodeda’s forsøg på at få et bedre og fredeligt liv i Europa starter i Sverige i 2007, hvor han søger om asyl. Khaled fortæller de svenske myndigheder, at hans liv er truet af forskellige grunde. Dels har han samarbejdet med det amerikanske militær i Irak og dels er han tilhænger af ezidi-religionen, som ikke accepteres hos de fanatiske muslimer. Efter de svenske asylmyndigheder skulle det ikke være grund nok til at få asyl, hvorefter han får afslag på sin sag.

Den unge Khaled er desperat og af frygt for at blive udvist til Irak, prøver han lykken i Danmark. Han søger om asyl herhjemme og fortæller de danske asylmyndigheder om sin historie og håbet om at få asyl i Danmark.

Han kom til Danmark omkring andet kvartal af 2007 og opholdt sig i sandholmlejren i omkring 9 måneder. Igen får han afslag på sin sag om asyl. Han oplever også nytårsaften 2007/2008 i Danmark. Han er desperat og har mistet modet og ved ikke rigtig, hvad han skal gøre, fortæller én herboende ezidier, der dengang boede sammen med ham i sandholmlejeren.   

I alle de år Khaled kæmpede med at få asyl, ventede hans kone hjemme i Irak på den dag de skulle forenes igen. Det blev så ikke i Europa, men igen i Irak, da Sverige udviser ham i 2010.

Han måtte starte forfra og skulle være en hjælpende hånd sammen med sine to brødre til at forsørge familien. Han arbejdede sammen med sine to brødre i en sprutlager i byen Kerkuk (Kirkuk). Lageret er kun et salgssted og ikke et casino med sprut og hasardspil, som vi kender herhjemmefra. Salgsstedet bruges ikke til at man kan sidde og drikke. I første omgang talte man om et casino, men denne oplysning er senere blevet rettet til et sprutlager efter telefonisk kontakt med venner dernedefra.

En arabisk mand fra byen Najaf i Sydirak, som var shia-muslim, var blevet ansat af en af medejerne på sprutlageret. De sov alle sammen på lageret/i butikken, hvilket skulle være en normal omstændighed i Irak. Af en uvis grund beslutter den arabiske mand sig for at udføre drabet af de andre medarbejdere i butikken. En spredt historie går på, at et af hans familiemedlemmer har fortalt til folk, at gerningsmanden havde puttet et slags sovemiddel i deres te, derfor sov de tungt. Han starter med Khaled og dræber ham på stedet, derefter hakker han ¾ af hans hoved af med en slags kødøkse.  Han går så til de andre og når at stikke kniven i en andens krop før han bliver opdaget, hvor han så herefter når at såre flere inden han flygter. Begge Khaleds brødre bliver også såret.

Gerningsmanden er stadig på fri fod og Khaleds familie er i chok.

Dette billede er taget i Sandholmlejeren 17.07.2007

 Personen med den sorte jakke er Khaled Khodeda og til venstre på billedet ser vi en anden ezidier (Odej Sinan Khalat), som blev tvangsudvist til Irak af de danske asylmyndigheder uden at hans advokat Helge Nørrung blev orienteret om det. Han fortæller, at han er arbejdsløs og tør ikke engang rejse til byen Mosul, som ligger ikke længere end 20 km fra hans bopæl.

De herboende og ezidi-kurdere undrer sig over, hvorfor de danske myndigheder ikke tager højde for, ezidiernes situation i Irak, og at de er truet og en undertrykt religiøs minoritet. Så sent som den 14. august 2007 blev over 500 ezidiere dræbt og over 700 såret, da fanatiske selvmordsterrorister angreb to byer med ezidi-indbygere, nemlig Siba Sheik Khidir og Til Hizer i Singal-området i Irak. Ezidierne ønsker beskyttelse mod fanatiske muslimers gentagne angreb. De ønsker, at de demokratiske lande i Europa, herunder Danmark, tager mere højde for deres asylsager og deres situation som ezidier, når de flygter hertil. Og at man tager situationen i Irak bedre i betragtning, når man når dertil og giver den sidste beslutning om at udvise en person til en uvis fremtid i et land, som den pågældende ezidier er flygtet fra. Vi håber, at efter halshugningen af den unge ezidi-kurder Khaled Khodeda, at både Sverige og Danmark, er mere påpasselige med, hvad det er, de sender folk tilbage til, for ingen mennesker i verden flygter for sjovs skyld, for slet ikke at tale om folk som ezidiere, der igennem århundreder har været et forfulgt folk og udsat for store massakrer pga. deres tro. Faren er endnu ikke over, selv om vi lever i det 21. århundrede og selv om ezidierne har gennemlevet mere end 73 massakrer, for slet ikke at tale om problemer så som at blive set ned på, diskrimineret i dagliglevet på gaden, på markedet, på arbejde, ja i det hele taget i det sociale liv, fordi man ikke er eller har været muslim. Ezidierne har prøvet alt, men de har aldrig været terrorister eller vendt deres naboer og venner ryggen. Og faktisk har de ofret sig og gået i krig for at rede andre mennesker. Under det armenske massakre i Det osmanniske Rige, skjulte ezidierne i Shingal-området over 20.000 armeniere i deres område fra at blive massakreret og nægtede at aflevere dem til det osmanniske styre. Dette betød, at osmannerne startede store militære operationer mod dem og dræbte mange af dem, men trods det gik de i krig og holdt hånden over armenierne og forsvarede dem så godt de kunne.