nl

De to Ezidi-piger fra Shingal, Nadiya Murad Basee Taha og Lamiya Haji Bashar, der havde været sexslaver hos IS-terroristerne, modtog i dag Europa Parlamentets Sacharov-pris for deres mod og tankefrihed.

Det er værd at vide, at Ezidierne i Shingal blev udsat for store forfølgelser og massakrer, efter at terrororganisationen IS angreb Shingal den 3/8-2014.

Flere tusinde mænd blev slagtet ihjel, mens terroristerne kidnappede flere tusinder piger og kvinder, som de så brugte som sexslaver og solgte på slavemarkeder rundt om i Irak og Syrien til rige arabere.

Skønt omkring 3000 af disse piger og kvinder er blevet befriet eller på anden måde er blevet frikøbt via mellemmænd osv., så er der dog stadigvæk omkring 3500 tilbage i IS’ varetægt, hvor de må gennemgå og opleve det aller værste i deres liv. Det er desværre blevet en del af deres hverdags liv, og mange – hvis de har haft mulighed for det – begået selvmord, for ligesom at sætte en ende på IS-terroristernes vanvittige overgreb og brutalitet.

Efter Nadia Murad flygtede, blev hun sammen med over 1000 andre kvinder hentet til Tyskland med henblik på rehabilitering, men Nadia ville ikke sidde og kun modtage behandling. Hun havde brug for at komme ud og fortælle sin historie og Ezidiernes historie, så hele verden blev vidne til, hvad Ezidierne blev udsat for pga. deres tro.

Hun opsøgte derfor både FN og flere forskellige lande og holdt møder med forskellige politikere og ledere og fortalte om folkemordet på Ezidierne.

Hun blev i september valgt som FN’s goodwill ambassadør.

Lamiya var også i rigtig lang tid sexslave hos IS. Da hun endelig valgte at flygte sammen med nogle andre, kom de til at træde på en mine, som IS havde plantet. En af hendes veninder blev dræbt på stedet, mens hun selv blev hårdt såret i ansigtet og mistede et øje.

Hun blev også senere hentet til Tyskland for at blive behandlet.

Vi ønsker både Nadia Murad og Lamiya Haji Bashar tillykke med modtagelsen af Sacharov-prisen og håber, at de tilbageblevne piger og kvinder også får deres frihed en dag, ligesom det også er vores største ønske, at alle Ezidiere en dag vil kunne vende tilbage til deres oprindelige steder i Shingal en dag.

 

Ezidi Kulturforening i Danmark

13.12.2016