Jiyan.dk

 

Hvorfor spiser nogen ezidi’er ikke salat? Hvorfor beder de to gange om dagen mod solen? Læs interview med Ezidi Kulturforening i Danmark, der har fået henvendelser fra ikke-ezidier, som vil konvertere til deres religion.

Af Deniz Berxwedan Serinci

Mange af os har hørt om dem, men de færreste af os kan sætte ord på hvad Ezidisme egentlig går ud på.
Små 500 danske borgere er tilhængere af denne religion, der i århundreder er blevet forfulgt i dens egen hjemstavn Kurdistan og som er en etnisk kurdisk tro. Det vil sige, at religionen kun findes blandt kurdere og ingen andre etniciteter.

Bahzad Mourad fra Ezidi Kulturforening i Danmark fortæller, at ezidiere beder mod solen 2 gange om dagen.

”Vi tror på solen, og ilden, fordi de giver lys og varme til verden.”

I Kurdistan besøger de deres templer i forbindelse med gudstjenester. De bygges ikke i Europa, hvor der ellers bor mange ezidiere, især i Tyskland.

”For at bygge templer, kræver det, man importer noget hellig fra Kurdistan som man har gjort i Armenien, hvor man henter noget jord fra Lalish, som gør stedet helligt,” forklarer Bahzad.

Ezidier skal giftes med ezidier

Ezidiere har to hellige bøger. Eller havde, rettere sagt. De to bøger, ”Meshefa Reş” (Sort Bog) og Kitab el Cilwe (Åbenbaringens Bog) er forsvundet og er siden blevet oralt overleveret fra generation til generation af de religiøse lærde. De sidste par år er man begyndt at nedfælde dem på skrift.

Ifølge ezidiernes tro, må man ikke gifte sig med en ikke-ezidi. Bahzad nævner tre grunde.

”Historisk er ezidierne blevet forfulgt af islamiske fundamentalister, hvorfor de har isoleret sig. Derudover frygter ezidierne, at hvis de tillader blandede ægteskaber, vil ikke-ezidier komme ind og det vil ødelægge ezidiernes system,” fortæller han.

”Mange ezidi-forældre vil også frygte, at deres børnebørn vil forlade ezidi-religionen, hvis deres søn eller datter gifter sig med en ikke-ezidi,” tilføjer Bahzad.

Man skal være født ezidi for at være ezidi

Ezidi Kulturforening har fået henvendelser fra to udefrakommende personer, som ville konvertere til ezidi-troen.

”Men det kan ikke lade sig gøre, for vi er ikke nogen missionerende religion, så man skal være født ezidi”, siger Bahzad, der understreger, at det ikke skal forstås som noget imod andre religioner, men som et slags beskyttelsessystem.

”Hver ezidi har en titel som Şêx, Pîr og Mirîd (Murîd) og en der bliver konverteret til ezidi har ingen titel og derfor vil systemet blive ødelagt. Jeg tror på en dag nogen vil finde en løsning på det eftersom der er så stor efterspørgsel, men uden stabilitet i vores områder kan intet ændre sig,” fortæller han.

”Alle tre klasser skaber i fællesskab et fundament for ezidi-religionen. De forskellige ezidiere i de forskellige klasser må ikke gifte sig med hinanden,” forklarer Yilmaz Yildiz, en anden person fra Ezidi Kulturforening.

Når en ezidi bliver født, skal han/hun døbes med vandet fra Kaniya Sipî ved ezidiernes vigtigste helligdom Lalish i Sydkurdistan/Nordirak efter 40. dag. Hvis vedkommende ikke har mulighed for at tage til Lalish, døbes han med vand fra Kaniya Sipî.

Hvorfor spiser nogen ikke salat?

Derudover tror Ezidierne på reinkarnation.

”Sjælen går fra krop til krop og på den måde er der liv efter døden,” siger Bahzad.

På dommedag (axîret) vil ens tilværelse afhænge af, om man har været en god eller dårlig person. Hvis man har været ond i livet, vil man få det dårligere i det næste liv, hvis man har været god, vil det gå bedre i det næste liv.

Hvilke forbud og påbud har ezidierne? Modsat muslimer, må de eksempelvis godt spise svinekød og drikke alkohol. Men visse ezidiere spiser ikke salat, ligesom flertallet også holder sig fra at spise svinekød. Der er mange årsager til det.

”Jeg personligt spiser salat,” fortæller Yilmaz, som modsat de andre ezidiere i Danmark stammer fra Nordkurdistan/Tyrkiet.

Men i visse områder spiser ezidierne ikke salat. Hvorfor? Historien har to versioner.

1- Der var en ezidi-sheikh, der blev smidt i en brønd i Mosul, hvorefter man kastede salat på ham. Han blev dræbt.
2-Ezidiernes overhoved udstedte et religiøst forbud mod at spise salat, fordi nogle ezidiere ofte rejste til Mosul med muldyr og æsler for at forhandle varer. Når de vendte hjem var der mange salatmarker omkring Mosul. Folkene var tit sultne, og de stjal salat, hvorefter det religiøse overhoved forbød sine tilhængere at spise salat, efter at nogle arabere havde klaget.

Fejlagtigt sat i forbindelse med Djævlen

Ezidiernes religiøse overhoved hedder Baba Sheikh, svarende til deres pave, mens den mere offentlige skikkelse Mîr Tehsîn Beg mere er deres sekulære leder.

I århundreder er de blevet beskyldt for at tilbede Djævlen og forfulgt af islamiske fundamentalister. Men ezidierne tror på Gud, og Tawusê Melek, englen, der er Guds stedfortræder og dermed symbolet på alt det gode i verden. Der findes ikke profeter. Navnet Ezidi kommer af ”Ezda”, det vil sige ”den som har skabt mig”.

Atter andre har sat dem i forbindelse med kaliffen Yazid bin Muawiya, som slog Profeten Muhammeds barnebarn Hussein ihjel i Karbala i 680. Men ezidierne har intet med Yazid at gøre.

”Vi fandtes længe før Yazid,” siger Yilmaz.

På verdensplan findes der cirka 2 mio. ezidiere i Kurdistan, Armenien, Aserbadsjan, Tyskland osv.
De danske tilhængere bor i København, Odense, Aarhus, Randers og nogle i Vejle og langt de fleste stammer fra Sydkurdistan, omend der er nogle få fra Kaukasus (Armenien og Georgien), Syrien og Tyrkiet.